Blog

3. juni 2010

Den mystisk Leonardo

Den mystisk Leonardo

Hvordan kan man forberede sig til en så spændende rolle som Leonardo da Vinci er?

Da jeg fik at vide, at jeg skulle ”være” Leonardo, fór mange tanker igennem mit hoved. Som de fleste ved, var Leonardo et mangfoldigt geni, og er mest kendt for sine

malerier. Mest kendt er selvfølgelig Mona Lisa og Den sidste nadver.

Men Leonardo er meget mere… Så meget mere! Filosof, matematiker, arkitekt, musiker, sanger, skuespiller, opfinder, astronom…. Ikke nok med det, manden tillod sig endda at skrive spejlvendt! Mange af hans rivaler mente, at Leonardo gjorde det for at holde sine notater og forskningsresultater hemmelige. Grunden er mere enkelt: Leonardo var kejthåndet og fandt ud af, at det var nemmere at skrive fra højre til venstre…. (!) Husk at på den tid skrev man stadig med blæk og fjer!

Man skulle tro, at med så mange talenter, kunne Leonardo være en værre hovmodig snob. Men det var ikke tilfældet. De mennesker der har mødt ham, har beskrevet Leonardo som et ydmygt, rart og generøst menneske. Men ak og vé for dem der enten provokerede ham verbalt eller fysisk! Han kunne debattere enhver modstander en hvis legemsdel ud af bukserne (til stor morskab for hans venner og tilhænger), og han er blevet beskrevet som en mand med stor fysisk styrke!

Mange af hans opfindelser var ikke muligt at skabe i hans tid, materialerne var ganske enkelt ikke gode nok. Men de principper, hvorpå hans opfindelse hviler, er anerkendt i dag som korrekte.

Så hvor meget af den historiske Leonardo er der i musicalen? Faktisk forbløffende meget! I stykket møder vi Leonardo 4 år før hans død, han er allerede 63 år, en meget høj alder i Renæssancens tid. Han er personlig ven med Kongen af Frankrig, er høj respekteret og er berømt over hele Europa.

Det er klart, at man som skuespiller har sine egne ideer om hvordan en så stor legende skal bringes til live på scenen.. Og sin tvivl! Kan jeg give Leonardo den pondus og udstråling han utvivlsom havde? Hvad skal der lægges mest vægt på?

Hvad vil instruktøren helst se?

Tja.. Hårdt, men spændende arbejde, og resultatet vil I kunne se den 29 Juli!

af Hugues Dedieu, Leonardo da Vinci.